Yahoo er den første AI-tjeneste, der betaler udgivere gennem Internet Licensing Collective, et nyt nonprofit-kollektiv med over 3.000 medier og indholdsejere bag sig. Aftalen blev offentliggjort 12. november 2026 og giver Yahoos AI-svartjeneste Scout adgang til medlemmernes indhold mod betaling. Beløbet er hemmeligt, og Yahoo er indtil videre den eneste køber. Aisearch.dk ser alligevel modellen som det mest interessante bud til dato på, hvordan også mindre udgivere kan få penge for indhold i AI-svar.
- Internet Licensing Collective (ILC) blev lanceret 12. november 2026 og hed tidligere RSL Collective.
- Yahoo Scout betaler for at bruge medlemmernes indhold i sine AI-svar. Beløbet er ikke oplyst.
- Pengene fordeles i en særskilt pulje pr. AI-selskab, så specialiserede udgivere ikke drukner i den store mængde.
- Ingen af kilderne nævner danske medlemmer, og ILC har ikke beskrevet, hvordan europæiske udgivere kommer med.
Hvad er Internet Licensing Collective?
Internet Licensing Collective er en nonprofit-organisation, der licenserer udgiveres indhold til AI-selskaber samlet i stedet for én aftale ad gangen. Organisationen er styret af udgiverne selv. Ifølge pressemeddelelsen står over 3.000 mediebrands, indholdsejere og publiceringsplatforme bag lanceringen. På ILC’s egen hjemmeside er tallet 3.100, og blandt de nævnte navne er Associated Press, Mediahuis, Reddit, TIME, The Guardian, Wikipedia, Stack Overflow og WebMD.
Kollektivet har rødder i RSL, som står for Really Simple Licensing. RSL blev præsenteret i september 2025 som en maskinlæsbar måde at skrive licensvilkår til AI-crawlere på, skrev TechCrunch dengang. Bag standarden står blandt andre Eckart Walther, der var med til at skabe RSS. Organisationen, der skulle forhandle og opkræve betaling, hed RSL Collective. Den har nu skiftet navn til Internet Licensing Collective for at skille licensforretningen fra den tekniske standard, skriver Tomorrow’s Publisher.
Tanken minder om det, danskerne kender fra musikken. Koda opkræver penge, når musik spilles offentligt, og fordeler dem til komponister og forlag. Internet Licensing Collective vil gøre det samme for tekst og andet webindhold, der bruges i AI-svar. Det amerikanske fagmedie Digiday kalder modellen Spotify-lignende.
Hvordan bliver udgiverne betalt?
Udgiverne bliver betalt fra en pulje, der er knyttet til det enkelte AI-selskab og dets omsætning. Ifølge Tomorrow’s Publisher betaler en licenstager som Yahoo for adgang til kollektivets indhold, og det beløb, udgiverne kan dele, hænger sammen med licenstagerens indtægter. ILC skriver i pressemeddelelsen, at hver dollar efter omkostninger går til indholdsejerne, fordi organisationen drives uden profit.
Fordelingen sker i det, ILC kalder en segmenteret royaltypulje. Medgrundlægger Doug Leeds forklarer til Digiday, at pengene holdes adskilt pr. AI-selskab i stedet for at blive samlet i én stor kasse. Hans eksempel er en generel AI-søgetjeneste som Yahoo Scout, der bruger indhold fra tusindvis af udgivere, over for et specialiseret AI-produkt til sundhedssektoren. Det sidste bruger måske kun en håndfuld medicinske medier, men deres indhold er langt mere værd for netop den kunde.
Et tænkt dansk eksempel gør pointen konkret. Et fagmedie om landbrug udgiver 40 artikler om ugen og drukner i en fælles pulje med store nyhedssites. I en segmenteret model vil fagmediet stå stærkt, hvis en AI-tjeneste til landmænd bliver licenstager, fordi netop dets indhold udgør en stor del af det, tjenesten bruger. Hvor meget pengene reelt bliver, ved ingen endnu. ILC har afvist at oplyse vilkårene i Yahoo-aftalen.
Hvorfor er Yahoo Scout den første, og hvad med Google og OpenAI?
Yahoo Scout er den første, fordi Yahoo har været med fra starten. Yahoo var allerede blandt tilhængerne af RSL-standarden i september 2025 sammen med Reddit og Quora, ifølge TechCrunch. Yahoo Scout er Yahoos AI-svartjeneste, og ingen af de kilder, aisearch.dk har læst, nævner en dansk eller europæisk udgave. Eric Feng fra Yahoo Research Group siger i pressemeddelelsen, at AI-svar kun er så gode som kilderne bag dem.
De store spillere er ikke med. Hverken Google, OpenAI, Microsoft, Anthropic eller Perplexity har tegnet licens hos ILC, og ifølge Digiday er Yahoo foreløbig den eneste licenstager, udgiverne kan vælge. Google har sit eget spor. Aisearch.dk har beskrevet, at Google betaler cirka 100 udgivere for AI-svar, ofte under 0,1 procent af annonceindtægten. Store enkeltaftaler findes også. Reddit får ifølge TechCrunch anslået 60 millioner dollars om året fra Google for adgang til sine data.
ILC har store ambitioner på egne vegne. På hjemmesiden skriver kollektivet, at kollektive AI-licenser kan blive en forretning på titusindvis af milliarder dollars og overhale digital displayannoncering inden for tre år. Det er kollektivets egen prognose, ikke et uafhængigt skøn. Med én kunde og et hemmeligt beløb er der langt dertil.
Hvordan adskiller kollektiv licens sig fra de andre veje?
Kollektiv licens adskiller sig ved, at den mindre udgiver ikke selv skal forhandle. Aisearch.dk har tidligere beskrevet, at udgiverne deler sig i en licenslejr og en bloker-lejr. Internet Licensing Collective tilbyder en tredje mulighed for dem, der aldrig ville få en aftale alene. Ifølge Digiday kan en udgiver desuden trække sit indhold ud af kollektivet, hvis den laver en separat aftale med et AI-selskab.
| Vej | Hvem forhandler | Hvem kan være med | Gennemsigtighed |
|---|---|---|---|
| Individuel licensaftale (fx Reddit og Google) | Udgiveren selv | Store udgivere med unikt indhold | Beløb oftest hemmelige |
| Googles betalingspilot | Google vælger udgiverne | Cirka 100 udvalgte udgivere | Lav, beløb ikke offentlige |
| Internet Licensing Collective | Kollektivet på vegne af medlemmerne | Udgivere af alle størrelser, ifølge ILC | Fordelingsregler beskrevet, Yahoo-beløbet hemmeligt |
| Blokering af AI-crawlere | Ingen | Alle med adgang til robots.txt | Fuld kontrol, ingen indtægt |
Kan danske medier og udgivere bruge modellen?
Danske udgivere kan følge modellen, men der er ingen dokumenteret vej ind endnu. Ingen af de kilder, aisearch.dk har læst, nævner danske medlemmer af Internet Licensing Collective. Mediahuis, der udgiver aviser i blandt andet Belgien, Holland og Irland, er det tydeligste europæiske navn på medlemslisten. ILC har ikke beskrevet, hvordan udgivere uden for USA melder sig ind, eller hvordan sprog og lokale rettigheder håndteres.
Danmark har i forvejen sin egen kollektive model. DPCMO forhandler på vegne af en lang række danske medier om betaling fra techselskaberne for brug af pressepublikationer. Spørgsmålet for danske medier bliver derfor, om de vil forhandle med AI-selskaberne gennem en dansk organisation, et internationalt kollektiv eller begge dele. Ifølge Digiday kan medlemmer af ILC selv vælge, hvilke licenstagere de vil sælge til. Det kan gøre en kombination mulig, men vilkårene for dobbeltmedlemskab er ikke beskrevet.
For de fleste mindre danske udgivere er den praktiske beslutning stadig den samme. De skal vælge, hvem der må bruge deres indhold til hvad, og skrive det ind i robots.txt. Aisearch.dk har en guide til, hvad AI-robotterne må med dit indhold. Google har desuden slået fast, at robots.txt kun styrer adgang, ikke brug. Netop det hul er RSL-standarden lavet til at lukke.
Den segmenterede pulje er det nye: et specialiseret fagmedie skal ikke dele sine penge med hele internettet.
Hvad bør danske udgivere gøre nu?
Danske udgivere bør bruge lanceringen til at få styr på deres egne AI-vilkår, før de tager stilling til et kollektiv. Internet Licensing Collective har kun én kunde, og ingen kender beløbene. Til gengæld viser modellen, at der er et marked for licenser til mindre udgivere, og at de, der har ryddet op i rettigheder og crawler-regler, står bedst, når flere købere melder sig.
- Kortlæg dine rettighederFind ud af, hvilket indhold du selv ejer, og hvad der er licenseret fra bureauer, freelancere eller fotografer.
- Tjek dine crawler-reglerGennemgå robots.txt, og beslut bevidst, hvilke AI-crawlere der må hente dit indhold.
- Følg RSL-standardenLæs om maskinlæsbare licensvilkår på RSL, og vurdér, om du vil udgive dine vilkår i det format.
- Spørg din brancheorganisationSpørg DPCMO eller din brancheforening, om de har kontakt til Internet Licensing Collective, og hvordan et dansk medlemskab vil virke.
- Vent med at skrive underVurdér et medlemskab, når der er flere licenstagere og mere åbenhed om beløb og fordeling.
AI-svar bygger på sprogmodeller, et datagrundlag og en flade, der viser svaret. Grundguiden forklarer, hvordan de tre lag hænger sammen, og hvor udgivernes indhold kommer ind.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Yahoo Scout?
Yahoo Scout er Yahoos AI-svartjeneste, der formulerer svar på brugernes spørgsmål ud fra webindhold. Fra november 2026 betaler Yahoo Scout udgivere gennem Internet Licensing Collective for at bruge deres indhold i svarene.
Hvor mange penge får udgiverne fra Yahoo?
Beløbet er ikke offentligt. Internet Licensing Collective har afvist at oplyse vilkårene i aftalen med Yahoo Scout. Ifølge Tomorrow’s Publisher hænger den pulje, udgiverne deler, sammen med licenstagerens omsætning.
Kan en dansk udgiver melde sig ind i Internet Licensing Collective?
Internet Licensing Collective skriver, at udgivere af alle størrelser kan være med, men organisationen har ikke beskrevet en proces for europæiske eller danske udgivere. Danske medier kan i dag forhandle kollektivt gennem DPCMO.
Følg pengestrømmen mellem udgivere og AI-selskaber: læs om Googles test af betaling til udgivere, om hvordan Reddit mister trafik til AI-svarene, og om det fælles AI-fravalg i robots.txt, der kommer i 2027. Grundforståelsen finder du i guiden Hvad er AI-søgning?
Kilder: ILC’s pressemeddelelse via GlobeNewswire og internetcollective.org (12. november 2026), Search Engine Roundtable, Digiday og Tomorrow’s Publisher (12.-13. november 2026) samt TechCrunch om RSL (10. september 2025). Featured-foto: Tim Mossholder / Unsplash.
Senest revideret 14. november 2026. Artiklen gennemgås løbende, når AI-søgelandskabet flytter sig.





