Google beder nu udtrykkeligt sites om at faktatjekke alt AI-genereret indhold i hånden før publicering, og kalder opdigtede skribentprofiler for bedrag. Begge ændringer står i Googles vejledninger til siteejere i en version dateret 1. oktober 2026. Faktatjekket gælder også titler, metabeskrivelser, strukturerede data og alt-tekster. For danske udgivere og virksomheder, der bruger AI i produktionen, er det første gang, Google selv skriver kravene så klart.
- Googles vejledning om generativt AI-indhold siger nu, at alt AI-indhold skal faktatjekkes manuelt før publicering.
- Kravet omfatter title-elementer, metabeskrivelser, strukturerede data og alt-tekster til billeder.
- Googles vejledning om nyttigt indhold kalder AI-portrætter, opdigtede navne og falske kvalifikationer for bedrag.
- Ifølge Google gør bedrag en side utroværdig for både brugere og de automatiske kvalitetssystemer.
- Danske medier som TV 2 har haft egne AI-retningslinjer siden juni 2025. Nu har Google også et sæt.
Hvad har Google skrevet ind i vejledningen om AI-indhold?
Google har tilføjet tre sætninger om, at generative modeller ikke slår fakta op, men forudsiger en sandsynlig rækkefølge af ord ud fra deres træningsdata. Derfor kan svarene indeholde fejl, de såkaldte hallucinationer. Google kalder det afgørende at faktatjekke og gennemgå alt AI-genereret indhold manuelt for nøjagtighed og troværdighed før publicering. Ændringen er beskrevet af Search Engine Journal, der har sammenlignet med versionen fra 10. december 2025.
Den tidligere version af Googles vejledning bad om nøjagtighed, men indeholdt ingen instruks om manuelt faktatjek. Ifølge Googles ændringslog er siden opdateret med oplysninger fra retningslinjerne for Googles kvalitetsbedømmere, Search Quality Rater Guidelines. Googles Gary Illyes har sagt det samme mundtligt før, blandt andet i april 2024 og i august 2025. Forskellen er, at kravet nu står på skrift i den vejledning, siteejere læser. Teams kan altså henvise direkte til Googles egne ord, når de skriver en intern politik.
Hvorfor gælder faktatjekket også metadata?
Googles faktatjek gælder metadata, fordi titler, beskrivelser og alt-tekster kan blive vist direkte i søgeresultaterne. Vejledningen nævner fire typer: title-elementer, metabeskrivelser, strukturerede data og alternative tekster til billeder. Tidligere stod der blot, at gennemgangen omfattede metadata. Nu står der, at selve gennemgangen også gælder metadata, og det er en skarpere formulering.
Ændringen rammer en arbejdsgang, mange danske virksomheder kender. En webshop lader et AI-værktøj skrive 300 metabeskrivelser på en eftermiddag, og en redaktør læser kun brødteksten igennem. aisearch.dk ser den samme risiko i strukturerede data: et forkert åbningstidspunkt eller en forkert pris i schema-markup kan ende i Googles svar. En proces, der kun tjekker artiklen, dækker altså ikke længere det, Google beder om. Vil du vide mere om, hvad schema betyder for AI-svar, så læs vores artikel om forskningen i schema-markup og AI-citater.
Hvad siger Google om falske skribenter?
Google kalder det nu bedrag at opdigte skribentprofiler for at få indhold til at se ud, som om det er skrevet af menneskelige eksperter. Vejledningen om nyttigt, pålideligt indhold nævner tre eksempler: AI-genererede portrætfotos, opdigtede navne og falske kvalifikationer. Afsnittet står i sektionen om, hvem der har skabt indholdet, lige efter Googles råd om at bruge korrekte byliner. Det skriver Search Engine Journal 2. oktober 2026.
Google skriver, at enhver form for bedrag gør en side utroværdig for både brugere og Googles automatiske kvalitetssystemer. Bedrag er ifølge vejledningen et signal om en side af lav kvalitet. En kopi af siden fra 8. juni 2026 havde ikke afsnittet. Versionen dateret 1. oktober har desuden fået en ny sektion, der definerer en sides hovedindhold. Google forklarer ikke, hvordan systemerne skulle opdage en opdigtet profil.
Er kravene nye, eller stod de der i forvejen?
Kravene om skribenter er nye for siteejere, men ikke for Googles kvalitetsbedømmere. Retningslinjerne for bedømmerne beskriver i afsnit 4.5.3 AI-indhold med opdigtede forfatterprofiler og profiler med falske kvalifikationer som bedrag. Et eksempel er en profil, der udgiver sig for at være læge. Bedømmerne skal give sådanne sider den laveste vurdering. Google understreger samtidig, at bedømmernes vurderinger ikke direkte påvirker placeringer i søgningen.
Advarslen mod skaleret indhold er derimod uændret. Vejledningen om AI-indhold siger stadig, at mange sider lavet med AI uden værdi for brugerne kan stride mod Googles spampolitik. aisearch.dk har tidligere beskrevet, hvordan Googles spamopdatering i august 2026 ramte skaleret AI-indhold. Bemærk også, at Googles Search Liaison i januar 2024 sagde, at byliner ikke i sig selv hjælper en side til en bedre placering. Bylinen skal være sand, ikke bare være der.
Hvad betyder det for danske udgivere og virksomheder?
Danske udgivere og virksomheder, der bruger AI i produktionen, bør behandle Googles nye formuleringer som minimumskrav til en redaktionel proces. Flere danske medier har allerede regler, der rækker længere. TV 2 Danmark og de otte TV 2-regioner offentliggjorde i juni 2025 fælles retningslinjer for generativ AI, der dækker hele processen fra idé til publicering. I en rundspørge fra Journalisten i 2026 forklarede Kristeligt Dagblad, at AI ikke må skrive artikler eller dele af artikler hos avisen.
Tag et tænkt eksempel. Et dansk rejsesite udgiver 50 hotelguides under navnet “Mette, rejseekspert”, men Mette findes ikke, og portrættet er lavet med AI. Før 1. oktober 2026 stod den praksis kun beskrevet som bedrag i bedømmernes retningslinjer. Nu står den i den vejledning, Google beder siteejere følge. Den ærlige løsning er at skrive under redaktionens navn eller under de mennesker, der faktisk har gennemgået teksterne. Det samme gælder AI-svar: indhold, der skal citeres, skal kunne stå på egne ben, som vi beskriver i guiden Er dit indhold citérbart?
Bylinen skal være sand, ikke bare være der.
Hvordan bygger du en gennemgang, der lever op til kravene?
En holdbar gennemgang af AI-indhold dækker både fakta, metadata og afsender, og den er skrevet ned. Brug disse fem trin som udgangspunkt for jeres egen politik.
- Skriv politikken nedBeskriv, hvor AI må bruges, og henvis til Googles formulering fra 1. oktober 2026.
- Tjek hvert tal og navnHvert tal, navn og citat i AI-udkast skal kunne føres tilbage til en kilde, før teksten publiceres.
- Gennemgå metadataLæs title, metabeskrivelse, strukturerede data og alt-tekster med samme grundighed som brødteksten.
- Ryd op i skribentprofilerFjern opdigtede navne, AI-portrætter og kvalifikationer, der ikke kan dokumenteres.
- Hold øje med Googles ændringslogFølg siden med dokumentationsopdateringer, da ikke alle ændringer bliver logget samme dag.
Guiden viser, hvordan du tjekker, om et AI-svar er til at stole på, før du bruger det videre.
Ofte stillede spørgsmål
Forbyder Google AI-genereret indhold?
Google forbyder ikke AI-genereret indhold. Vejledningen fra 1. oktober 2026 siger stadig, at generativ AI kan hjælpe med research og struktur. Kravet er, at alt AI-indhold faktatjekkes manuelt før publicering, og at sider ikke laves i stor skala uden værdi for brugerne.
Må vi skrive under et pseudonym eller redaktionens navn?
Googles vejledning nævner hverken pseudonymer eller redaktionsbyliner direkte. Google advarer mod opdigtede profiler med AI-portrætter, opdigtede navne eller falske kvalifikationer, der får indhold til at ligne ekspertarbejde. En redaktionsbyline som “Redaktionen” giver ikke et falsk indtryk af en bestemt ekspert.
Påvirker de nye krav min placering i Google med det samme?
Googles vejledninger er ikke i sig selv en algoritmeopdatering. Ifølge Search Engine Journal siger Google, at bedrag er et signal om lav kvalitet for de automatiske systemer, men ikke hvordan det opdages. Spamopdateringen fra september 2026 viser dog, at Google håndhæver politikkerne løbende.
Læs også vores grundguide til AI-søgning, analysen af Googles spamopdatering i september 2026 og guiden til at skrive indhold, AI-søgning kan bruge.
Kilder: Search Engine Journal (1. og 2. oktober 2026), TV 2 (juni 2025) og Journalisten (2026). Rejsesitet med “Mette” er et tænkt eksempel. Featured-foto: Mediamodifier / Unsplash.
Senest revideret 3. oktober 2026. Artiklen gennemgås løbende, når AI-søgelandskabet flytter sig.
